Vi sidder ene under Havens Træer.
Jeg er dig nær — jeg er dig ganske nær.
Ræk mig din Haand. — Se, nu gaar Solen ned.
Snart kommer Nattens store, dybe Fred.
Og Træet bøjer ned sit spæde Hang.
Mit Hjerte synger al sin tyste Sang.
Jeg hører som i Drøm dit Aandedræt;
jeg ser dit Smil, der skælver ganske let.
Dit blide Smil, der brister imod mit,
som Blomsten brister imod Natten blidt.
To Hjerters Bristen i den samme Glød;
to Sjæles Skælven over Dagens Død.