Hvor mange Tusind Gange
er paa den grønne Jord
de Ord „Jeg elsker” sagt?
Og sig mig: I hvor mange
Tusinder af Sange
er disse samme Ord,
de Ord „Jeg elsker” lagt?
Og sig: Hvor tit skal Kloden,
vi træder under Foden,
sin gamle Bane slynge
blandt Stjerners klare Klynge,
før disse Ord „Jeg elsker”
har mistet deres Magt?
Tæl heller Nattens Stjerner,
din Agers modne Kerner,
din Elsktes Hovedhaar,
de Slag, dit Hjerte slaar.
De Ord „Jeg elsker” hvælver
udover Mandens Hoved
en hellig Sommerhimmel
og maner ham en Vrimmel
af Slanger under Hæl.
De Ord „Jeg elsker” skælver
igennem Dyrets Sjæl.
De Ord „Jeg elsker” dufter
i Vaar fra Mark og Enge.
Som Blæst fra Evigheden
de gennem Tiden lufter.
De lokker Fugl til Reden,
de lokker Folk til Senge.
De hviskes over Stjerner
og mellem Markens Kerner
og mod din Elsktes Haar.
De maner Liv i Vorden
af Livet, som forgaar.