Jeg tror paa den hellige Aand, hvis Aande
vugger over Jorden som Foraarsblæst,
melder Fornyelsen nær for Haande,
melder dens Varsler i Øst og Vest.
Jeg tror paa den hellige Aand, der stævner
frem som et rensende Livsenspust
over de unge higende Evner,
hærget af Vanernes Møl og Rust.
Fjendtlige Kræfter imod ham fnyser,
medens han hvælver i Menneskesind
Himmel, hvor Engelen Lucifer lyser
i Verden ud og i Sjælen ind.
Jeg tror paa den hellige Aands Forbandelse
over golde Længsler og øde Egn,
paa alle Livsens-Kræfters Opstandelse
under skiftende Tiders skiftende Tegn.
Jeg tror, fordi mit Hjerte fik Daaben
i Genfødelsens og Fornyelsens Bække;
der har jeg øjnet Himmelen aaben
ud over Tusindaarenes Række.
Der saa’ jeg Føniksfuglen, som svinger
sig imod Jordens yderste Døgn,
stræber paa Morgenrødens Vinger
ud over Livets yderste Løgn.