Vi, som er født i Hyttens ringe Ly,
vi rykker frem mod Livets rige Gry;
vi føler det med Tak: vor Far og Mor
har skænket os den hele nye Jord.
Vor Far og Mor
har skænket os den hele nye Jord.
De stred og har saa mangt et Offer bragt,
at bane Vej for os mod Lysets Pragt
den Sol, som gylden over Dagen staar,
den kalder op til Vækst og Folkevaar,
den gylden staar
og kalder op til Vækst og Folkevaar.
Vi kommer nu fra Spade, Høvl og Tang
med Sjælen fyldt af Rigdom, Haab og Sang.
Et bedre Land, en bedre Jord skal gro
af Armens Kraft, i Glansen af vor Tro;
ja, alt skal gro
af Armens Kraft, i Glansen af vor Tro.
Vi, som er født, hvor lavt man Bjælken drog,
saa hævet Hoved stundom Panden slog,
vil se en Gry, hvor Sol for alt staar op,
vil se vor Jord en Gang fra Bakkens Top,
fra Bakkens Top,
vil se en Gry, hvor Sol for alt staar op.
Om født paa Slottets Puder, Hyttens Straa,
ser Barnet lige nøgent mod det Blaa,
og Himlen smiler ens til høj og lav,
og Lys og Fryd er alle Hjerters Krav.
Hos høj og lav
er Lys og Lykke hele Hjertets Krav.
Vi klager ej, om Roser ej blev strøet
paa Vuggen, da vi var til Verden født;
jo dybere vor Rod i Jordens Muld,
des mer er Himlen høj og underfuld.
Med Rod i Muld
vi gror mod Himlen, høj og underfuld.
Og vi vil aabne Dør og fjerne Slaa
og søge Sang og Straaler i det blaa;
er Sjælen stænget, aabner vi dens Bur
og nøjes ikke med en halv Kultur.
Vi kræver klart
i Slægtens Evneskat vor fulde Part.
Men naar vi højt og ser vi viden om
vi husker til vor Død, hvorfra vi kom,
vor Far og Mor, vor Barndoms simple Kaar,
hvorfra dog Solskin om vor Barndom staar,
de simple Kaar,
hvorfra dog Solskin om vor Barndom staar.
Thi det er Liv for Hjerte som for Hjem
at spænde Evner og at vinde frem,
og højnes sundt vor egen Trang og Tarv,
vi øger hele Slægtens Fædrearv.
I Trang og Tro
mod større Lykke Livets Træ skal gro.