Bryllupssang
Til Else Buhl og Kai Steners 7. September 1923
Til Else Buhl og Kai Steners 7. September 1923
Der hvælves over Tidens Graa
en evig Ungdoms Himmelblaa,
hvor Solen bor,
og Sjælen tror,
den aldrig ned skal gaa.
Kan end de unge stundom se
et Vintertegn i Haarets Sne
hos den, som bar
paa Tidens Ar,
de ser kun fjernt hans Ve.
De vaagned op, naar Hanen gol
for Elskovs gyldne Morgensol,
og staar hvert Gry
som født paany
for gode Guders Stol.
De sejler ud paa Livets Strøm
i Straaler af den store Drøm.
Langs Søens Spejl
i fulde Sejl
staar Brisen blid og øm.
Det synger gennem Sind og Sans
af guldbestænkte Bølgers Dans,
og Haab og Tro
dem herligt sno
om Haar en Blomsterkrans.
Til Lykke I, som udad gled
i Tro og Haab og Kærlighed,
og gid I naa
den Kyst, I saa,
hvor Sol gaar aldrig ned.