Ravnen
Af Edgar Allan Poe.
Af Edgar Allan Poe.
Silde sad ved Midnatstide jeg engang, mens Tanken vide
gennem gamle Bøgers Gaader frem paa tunge Vinger fôr.
Halvt i Søvne, halvvejs vaagen, halvt i Tanken, halvt i Taagen
syntes jeg, der banked nogen dumpt paa Døren, hvor jeg bor.
"Det er vel en Gæst", jeg mumled, "en, som kender, hvor jeg bor.
Det er vel en Gæst, jeg tror".
En Decemberaftens Jammer endnu stedse Sindet lammer.
Spøgelser fra Ovnens Flammer skummelt henad Gulvet fôr.
Og jeg længtes gennem Dvalen efter Morgenhanens Galen,
søgte Bogens Trøst mod Kvalen, imod Savnet af Lenôr,
denne skære skønne Pige, nu af Engle kaldt Lenôr,
evig navnløs her paa Jord.
Selv Gardinets Silkeknækken ved de sagte Vift af Trækken
vakte vildsom Gru og Rædsel, Rædsel ingen før erfor.
Hjertet banked som en Hammer, angst og ene i mit Kammer
jeg igen forvildet stammer: "Kun en sildig Gæst, jeg tror,
kun en sildig Gæst, der kommer, kendt med Huset, hvor jeg bor.
Det er kun en Gæst, jeg tror".
Endelig jeg tog mig sammen, hæved Stemmen uden Stammen:
"Undskyld, Herre eller Frue, hvad mon De om mig dog tror?
Jeg var næppe vaagen rigtig, og De banked saa forsigtig,
saa jeg hørte ikke rigtig." Mens jeg talte disse Ord
rev jeg Døren op, men Mørke, Nat og Mørke mod mig fôr,
Mulm og Øde over Jord.
Spejdende jeg lytted længe, spændt var alle Nervestrenge,
sære Drømmesyner saa jeg, set af ingen før paa Jord.
Mens jeg stivnet stod som Pælen, stod med Mørket tavst mod Sjælen,
sprang mig som et Lyn af Sjælen dette ene Ord: "Lenôr".
Angst jeg hvisked det, og Ekko aanded sagtelig: "Lenôr"
aanded dette ene Ord.
Atter stod jeg i min Stue, stod med Sjæl og Sind i Lue,
atter hører jeg, det banker, stærkere, som haarde Knoer.
Denne Gang ved Vindvet lød det, Bank mod Skodden — hvad betød det?
sær Beklemthed i mig gød det. "Jeg maa komme det paa Spor.
Stille! Jeg vil aabne Vindvet. Jeg maa komme det paa Spor.
Det er Vinden vel, jeg tror."
Skodden fat — og aabnet er den. Som fra fjerne Tiders Færden
og fra Nattemulmets Verden — tavs og fornem, tavs og stor —
ind en Ravn sig hastigt svinger, fyrstelig paa sorte Vinger,
hurtigt sig til Sæde bringer over Døren, hvor jeg bor,
paa en Pallasbustes Hoved, hvor den knejsende sig kror,
tavs og fornem, tavs og stor.
Høj og værdig stirrer Gæsten, skønt forrevet slemt af Blæsten,
saa jeg maa, trods Sorgen, næsten smile ad den, mens den glor:
"Nattens Ravn fra Verdens Ende, Undeverdens-Ravn kan hænde,
giv dit høje Navn til Kende, hvad du kaldes, hvor du bor,
sig dit Navn i Plutons Rige, hvad du hedder, hvor du bor!"
"Aldrigmer" var Ravnens Ord.
Længe jeg paa Svaret grunded, men dets Dyb jeg ikke bunded,
og dets Mening dunkelt blunded som en Verden bag et Flor.
Men jeg tror, at ingen Sinde hverken Mand ejheller Kvinde
fik et Møde og et Minde, som det Under, jeg erfor
den Gang Nattens Ravn sig satte ned paa Pallasbustens Ler
og med Navnet "Aldrigmer".
Ravnen ruged saa ærværdig, stirred paa mig saa ihærdig,
som dens Sjæl var briste færdig fyldt af dette ene Ord.
Ej et Kny fra den jeg hørte, ej en Fjer paa den sig rørte,
før jeg sagde: "Livet førte Venner bort ad glemte Spor,
de forlod mig — og i Morgen farer du, som Haabet fôr."
"Aldrigmer" var Ravnens Ord.
Gysen mig i Livet farer, da mig Ravnen atter svarer,
men jeg mumled: "Aa, et Ekko — blot et efterabet Ord,
som den hørte een udstøde, der var gaaet ud af Grøde
og som lod sin Sjæl forbløde i det øde golde Ord —
ja som lod sin Sjæl forbløde i det øde golde Ord:
"Aldrigmer" — det Ravnens Ord.
Og jeg sysled med at sætte mig en Lænestol til Rette,
prøved smilende at gætte foran Buste, Fugl og Bord,
sank til Bunds i Fløjelspuden, saa mod Fuglen, saa mod Ruden,
hvor den mødte uindbuden med sit gaadefulde Ord,
og igennem Hjernen ene ud og ind bestandig for
Trolddomsfuglens ene Ord.
Ej til Bunds jeg kunde komme i det Ord, det øde tomme,
tavs jeg mødte Fuglens Øje, der mig spidded som et Bor.
Tanke maatte Tanke rømme, og mit Hoved halvt i Drømme
sank mod Fløjl, hvor Straalestrømme ned fra Lampekuplen fôr,
Puders Fløjl, der aldrig favner hende, som af Verden fôr —
favner aldrig mer Lenôr.
Luften tyst af Vellugt tynges, som et Kar med Virak gynges,
medens søde Taager slynges under Dans af Englekor.
"Arme", hulked jeg, "Gud sender dig ved Engles gode Hænder
Lindring mod den Sorg, som brænder i dit Hjerte for Lenôr.
Hjerte, drik af dette Bæger! drik det ud og glem Lenôr!"
"Aldrigmer" var Ravnens Ord.
"Hør Profet", jeg skreg tilbage, "hør mig, Djævel eller Drage,
selv om du er sendt af Satan, om paa Flugt for Storm du fôr,
om i trodsig Armod jaget til vor Ørk, fordømt og plaget,
til vort Hjem, af Rædsler slaget — sig mig, ved du, om der gror
"Aldrigmer" var Ravnens Ord.
"Hør, Profet", jeg skreg tilbage, "hør mig, Djævel eller Drage,
sig ved Himlens høje Hvælving, ved den Gud, som i den bor,
sig om jeg i Evigheden, hisset i det fjerne Eden,
faar i Favn, som før herneden, glad den salige Lenôr,
faar den skære skønne Pige, nu af Engle kaldt Lenôr."
"Aldrigmer" var Ravnens Ord.
"Lad dit Ord, du onde sære Fugl, vor Afskedshilsen være,
skreg jeg, "flyv i Uvejrsnatten ned igen, hvor Pluton bor!
Og lad ej en Fjer tilbage i mit Hus med Mindets Plage,
Næbet af min Sjæl du tage! Bort fra Buste! Ned i Jord!
Fly mit Hjerte, vig min Verden, væk fra Stedet, hvor jeg bor!"
"Aldrigmer" var Ravnens Ord.
Og den sorte Ravn urokket sidder stille, stum, forstokket
paa den blege Pallasbuste over Døren, hvor jeg bor.
Rundt hans Blik uroligt svømmer, ulmer som en Djævel drømmer,
Lampelyset mod ham strømmer, tegner Skyggen mørk og stor,
og min Sjæl fra denne Skygge, hvori evigt Mørke gror,
løses aldrig mer paa Jord.