Hvor Bøgen vifter med grønne Blad
i svale, luftige Lunde —
hvor Lærken svæver og kviddrer glad
i Morgenvindene sunde —
hvor først jeg øjned den vide Vang,
og hvor jeg hørte min Moders Sang —
hvor Mindets Træ
staar favrt i Læ —
dér helst mit Øje vil blunde.
Tit vinker Sydlandets Blomsterflor
de vilde, flagrende Tanker!
Snart dvæler Sjælen, hvor Pinjen gror,
snart under Rhinbreddens Ranker!
Men naar den bliver af Flagren træt,
den søger altid sin gamle Plet!
I Danmarks Land,
paa Hjemmets Strand —
kun dér den kaster sit Anker.