Anders ligger i Karlerum,
Hestene stamper i Staldgulvs Sten,
Anders tænker paa Middagsslum —
og paa andre Ting — og en anden een:
— — —
„Ellen rejste ved Høslætstid ....
Ellen rejste ved Høslætstid ....
muggent lugter min Sengehalm.
„Luften er flimmer og blaaliggraa ....
Men hvad nu Ellen hun tænker paa,
Ellen enest i Verden veed.
„Som hun kunde rive Stubbene af!
som hun kunde le En Sommer i Sind!
Men sløj var jo Lønnen, Husbond gav,
„Ellen rejste .... naa ja .... hvad saa? ....
Kæreste op og Kæreste ned! ....
Røgen blaaner hen i det blaa —
Hjerterne ryger i Evighed ....”