Hil dig Du Nordhavets
Deiligste Datter,
Stille, velsignede
Fædreneland!
Øernes, Sletternes
Yndige Dronning!
Axebekrandset,
Sangrig og sangrig
Speiler Dit Aasyn
Mildt Du i Havet,
Det aldrig hvilende,
Himmelblaae.
Ei har du Klipper,
Trodsige vilde,
Ei tordnende Vandfald,
Ei svulmende Floder:
Fager mig tykkes
Er dog Din Græsmark
Yndig Din Strand.
Saftgrønne Bøge
Skygge i Skovene;
Himmelens Hvælving
I Vinternatten
Udspænder frit
Sit funklende Telt.
Markerne bølge med
Vældige Grave, —
Kongers og Heltes;
Underligt suse
Om Runestenen
Oldtidens Sagn.
Lystig ved Stranden,
Paa Fiskerleiet,
Solbrændte Søgut
Bøder sit Net;
Kirkebyer
Og Bøndergaarde,
Krandsed’ af Haver
Ligge paa Marken;
Rygteren driver,
Hvor Kæmperne blødte,
Hjorden tilvands.
Storken hvert Foraar
Kommer fra Asiens
Og Nilens Palmer,
Hvor Crocodillen
Snøfter mod Solen;
Hilser Din grønne
Lærketørvstue
Med knæbbrende Næb.
Isefjordsbølgen
Og Kongedybet,
Bugten ved Kjøge,
Ved Kolbergerheide
Sjunge en Drapa
Høit til din Ære,
Herlige, ældgamle
Fædreneland!
Mindes du dengang
Arken i Østen
Paa Ararat landed?
Slægten af Japhet
Drog som Nomader
Op imod Norden,
For at befolke
Den hellige Jord.
Længe de søgte
Efter en Hjemstavn:
Yndige Danmark,
Dig da de fandt!
Venlige Lunde
Loe dem imøde,
Fiskrige Fjorde,
Bølgende Enggræs,
Sprudlende Væld.
Glædestaarer
Steg da de stærke
Kæmper i Øiet;
Danmark de nævned
Det yndige Land.
Hytter sig reiste,
Og vidt udbredtes
Slægten i Nord.
Moder Du blev til
Cimbrer og Ungler
Og stolte Normaner
Sagnrige Slæger
Som Verden behersked
Udgik fra Dig.
Ak, nu forlængst
Herlige Moder
Er jo Din svundne
Storhed en Saga.
Yndig Du smiler dog
Axebekrandset
Havombeltet
Deilig som før.
Fattig man kalder Dig,
Dog jeg Dig elsker,
Dog jeg mig nævner
Midt i Din Armod
Stolt som Din Søn!
Ja, om jeg stod nu
Midt i Arabiens
Paradis-Dal
Eller ved Indus
Eller ved Tiber
Vilde jeg længes
Efter Din Skovvang,
Vil jeg trække
Ud mod Din Tue
Barnlig min Favn!
Skjænk mig en Hytte
I dine Lunde,
Tæt ved det friske,
Rullende Hav!
Hellige Moder,
I Dine Arme
Skjænk mig to Fodsbred
Jord til en Grav!