See, hvilken Blomst, hvor rank og skjøn!
Udbrød et Barn i Glædens Tone.
Ja, svared Gartneren, min Søn,
Den hedder ogsaa Keiserkrone.
Og nærmere de gik derhen.
Med Rette man den saa kan kalde,
Gjentog den Lille, see, hvor den
I Purpur kneiser over Alle.
Men Gartneren med varsom Haand
Den skjønne Blomst af Stilken plukked,
For Barnets videlystne Aand
Det skjulte Bæger han oplukked.
Og see! bag hvert et prægtigt Blad
O, raabte Gartneren, o lad
Dig aldrig Barn af Pragten daare!
Seer Du hvad Blomsten gjemmer her:
En Taare, skjult for Mængdens Blikke.
Saa Høiheds ydre Glands man seer;
Men hvad den skjuler, veed man ikke.