Du har kun kjendt mig som en lystig Fætter,
ej sandt, Kusine? Maler og Poet;
men Maalet, som jeg mig alvorlig sætter
bag Spøgens Maske, har Du halvt kun sét.
Du saa’ mig lege som et Barn med Tiden
og jage Glædens lette Sommerfugl;
men saa’ min Tanke ej, naar Verdensstriden
den greb med stærke Takker paa sit Hjul.
Vil Du da Spøgefuglen nu erindre!
Han skjænked Dig saa gjerne et Portræt
et aandigt Billed af sit eget Indre;
men har kun denne simple Silhuet.