Der laa saa mange Breve
af højst forskellig Art,
i Posthus-Vestibulen
jeg aabned i en Fart —
men det, jeg havde skrevet,
det fik jeg ej besvart.
Blandt fjerne Postkort-Hilsner
i spraglet Klædebon
og Vennebreve, baarne
af ung og munter Aand
jeg søgte i hver Udskrift
Din barnlig-runde Haand.
Men det, jeg havde skrevet,
det fik jeg ej besvart
og Sjælen sluktes i mig,
da først det stod mig klart —
saa søgte jeg en Bænk
paa en øde Boulevard.
Og Parkerne og Staden
jeg ænser ikke mer,
kun dumt og ligegyldigt
er alt, der om mig sker,
og inderligt jeg drages
af de Fattiges Kvarter.
For her er alle gamle
og trætte, som jeg,
med døve Øjne gaar de
den byrdefulde Vej — — —
Ak, alle, alle Glæder
dem fik jeg af Dig.