Pageben i Sløjfesko —
Herregud, hvor Solen lo
over alle Tage!
Se, hun ved mit Vindu staar,
reder frem sit sorte Haar,
slaar det saa tilbage.
jeg har kysset disse to
kække Ben i Sløjfesko,
disse slanke Lænder,
hele denne lille Fyr,
Pagen i et Æventyr,
jeg alene kender.
Pageben i Sløjfesko — —
aldrig skal jeg fange Ro
under Livets Tage.
Ak, men i min mørke Borg
har Du taget af min Sorg,
givet Fryd tilbage.
Pageben i Sløjfesko — —
Lykken kan slet ikke bo
under Livets Tage,
Lykken er et Æventyr,
og som Skovens frie Dyr
længes den tilbage.
Hvis Du lægger den i Baand,
— selvom med en varsom Haand
bli’r den sky og bange;
Lykken er et Æventyr,
allerskønnest, naar den flyr,
og Du ej kan fange.
Pageben i Sløjfesko — —
Herregud, hvor Solen lo
gennem Bøgeløvet!
Kom og kys mig, glade Mund,
det var jo af Lykke kun,
at jeg blev bedrøvet!