Jeg har gaaet timevis,
set det Smaa, der hændes,
Dagen saa jeg langsomt dø,
og de Lygter tændes.
Dagen saa jeg langsomt dø
og dens travle Virke —
Herregud — de Huse smaa
og den lille Kirke — —
Paa den mørke Kirkesti
Kærligheden fødes,
Par og Par gaar mig forbi,
unge Munde mødes.
Jeg har gaaet dér og set,
hvad af Stort der hændes,
Mørket saa jeg mægtigt gro,
og de Stjerner tændes.
Jeg er paa et helligt Sted,
hvor jeg varsomt træder — —
Ak, hvor der er allermørkest,
sidder En og græder.