Hvor elsker jeg Din Glæde,
fordi den gør Dig god;
den bliver saa mangfoldig
i Dit Sind og Dine Hænder,
og hver en Gang Du glædes,
da ved jeg, at Du vender
Dig bort at søge nogen
at være mild imod —
hvor elsker jeg Din Glæde,
fordi den gør Dig god.
Hvor elsker jeg Din Glæde,
fordi den gør Dig klog;
den løser i dit Hjærte
for Ord, Du næppe kendte,
forundret maa Du tale om
det dejlige, som hændte,
der lægges paa Din Læbe
et varmt og fagert Sprog —
hvor elsker jeg Din Glæde,
fordi den gør Dig klog.
Du fødtes kold og fjendtlig,
og nøjsomt Du forstod,
at Livet mest er fattigt,
trods alle skønne Goder,
og mens Du aldrig købte
ved Livets Kræmmerboder,
hver lille Hjærtens Glæde
blev en Rigdoms Overflod —
hvor elsker jeg Din Glæde,
fordi den gør Dig god.