Hvor er det skønt at vente En,
man endnu ikke kender — —
det var jo blot en natlig Stund,
jeg kyssede en fremmed Mund
og holdt et fremmed Ansigt
imellem mine Hænder — — —
hvor er det skønt at vente En,
man endnu ikke kender.
— — — —
Vi dansed — hvor vi dansed!
hvid og stolt var hendes Barm,
og det var, som om hun evigt
havde hvilet i min Arm
Hendes Blik blev fjærnt i mit,
og det lukked sig og brast,
hendes Haand blev veg i min
og atter villende og fast.
Vi glemte alles Øjne,
Festens Lys og Festens Larm,
mens vi dansed, til hun ene
bares oppe af min Arm.
Og vi søgte bort fra Mængden,
og da vi blev ene to,
kyssed jeg to blanke Øjne,
hvor en fremmed Lykke lo.
Og jeg greb om hendes Nakke,
og jeg drak en dunkel Vin
af en hed og silkelæbet,
fremmed Mund, der skjalv mod min.
Da vi skiltes fra hinanden
i den morgenkarske Luft,
da begrov jeg dybt mit Ansigt
i et fremmed Legems Duft.
Og nu — ja, og nu — jeg hører
Trin i Vejens nye Grus — —
nej, det var blot En, der standsed
henne ved min Nabos Hus.
Først lidt ængstelig-forundret
skal Du se hvordan jeg bor;
jeg skal lytte til Din Sjæl,
og jeg skal høre Dine Ord.
Jeg skal være god imod Dig,
jeg skal favne Dig saa ømt — —
naar Du vaagner skal Du tro,
at Du vidunderligt har drømt.
Hvor er det skønt at vente En,
man endnu ikke kender — —
det var jo blot en natlig Stund,
jeg kyssede en fremmed Mund
og holdt et fremmed Ansigt
imellem mine Hænder — —
hvor er det skønt at vente En,
man endnu ikke kender.