Jeg saa i Avisen, Du vies idag
med Præst og med Orgeltoner;
I knæler ved Altret, han knæler inat
for Fyrsten iblandt Illusioner.
Ja, nu er Du hans — engang var Du min —
en anden Gang — kan han det tyde — —
nej, den, der er kommen til aller sidst,
han skal i den sorte Gryde.
Det fyger og blæser i Nat overjord,
der blæses Alverden et Stykke —
Aa Verden, hvor En, der ved bedre Besked,
maa smile ad andres Lykke.