Kunstneren og Døden
Til Herman Bang
Til Herman Bang
Stille, Kunstner, jeg er hos Dig,
medens Du Din Pensel fører,
jeg er hos Dig, naar Du hører
Suset fra de Dødes Ø;
vid, at det er mig, der taler
til Dig, naar Du daaret maler
Livet — Livet, som skal dø.
Aa, som Du, jeg elsker Livet,
elsker dette Blod, der rinder;
dejligst er dog Liv, der svinder —
allermest jeg elsker Dit,
mens Du lever, bli’r det mit.
Ogsaa Du maa altid hungre,
ogsaa Du maa stjæle, stjæle
disse underlige Sjæle,
disse røde, varme Hjærter —
aldrig slukkes dog Din Tørst,
Du til mig maa komme først.
Kun hos Dig jeg kender Fred,
ellers er jeg vidt om Landet
frygtet, hadet og forbandet,
mens jeg fredløs om maa jage,
fulgt af Graad og Vé og Klage —
og jeg fik dog kun de Svage,
de, hvis Blod saa fattigt rinder,
og hvis Liv er lutter Minder.
Men af alle dem, der segner
magtesløse mod min Vælde,
er det sødest Dig at fælde,
Du, der ikke dør af Ælde,
Du mig møder i Dit Værk,
Du forbløder stolt og stærk.
Stille, Kunstner, jeg er hos Dig,
aldrig maa for mig Du skælve,
Livets Himmel skal jeg hvælve,
lægge Verden for Din Fod — —
men jeg drikker af Dit Blod.
Og Du glædes og Du lider
tifold dybere end andre;
smilende Du ser dem vandre,
troende sig rige, stærke,
fattigt under Dødens Mærke.
Gav man Dig den hele Jord,
maatte Du dog endnu savne,
alle Sjæle vil Du favne,
alle Hjærters tavse Ord
vil Du med Dit Hjærte nemme
men i alle Røsters Kor
hører Du min hæse Stemme;
og mens Menneskene tror,
ak, saa mangen Ting fornøden,
ser i alt Du disse to:
Kærlighed og Døden.