Jeg stod i Lykkens Solskin,
var glad og kærnesund
og ønsked kun af Livet
den allerlængste Stund.
Men Spillet det var vovet
til Dels paa Makkers Kort,
og Makker spilled sorgløst
min vundne Lykke bort.
Da Klippen havde rokket,
hvor Glædens Hus var sat,
jeg græd i lange Dage,
og søvnløs var min Nat.
Kun Daaren bygger Pillen
paa andres Buehvælv.
Nu tømrer jeg min Lykke
alene paa mig selv. —