Den Aftenstund da jeg hørte, at mit Navn var blevet modtaget med Tilslutning i Rigsdagen, var det dog ikke nogen lykkelig Nat, der fulgte;
Og ellers, naar jeg festede, eller mine Planer havde Fremgang, var jeg ingenlunde lykkelig;
Men den Dag da jeg rejste mig med Gryet, i Følelsen af et idealt Helbred, udhvilet, syngende og med Høstens modne Aande i mit Svæld;
Da jeg saa’ Fuldmaanen blegne i Vest og svinde ind i Morgendagen;
Da jeg spaserede alene i Havstokken, smed Tøjet og badede og lo med de kolde Bølger og saa’ Solen staa op;
Og da jeg tænkte paa, at min kæreste Ven, min Elsker, skulde komme og var undervejs, aa, da var jeg lykkelig;
Aa, da smagte hvert Aandedrag friskere, og hele den Dag nærede min Mad mig mere, og den smukke Dag fik Ende uden Bekymring;
Og den næste Dag fulgte med ligesaa stor Glæde, og den næste igen om Aftenen kom min Ven;
Og den Nat, mens alt var stille, hørte jeg Søen rulle langsom, uafladelig ind paa Strandbredden;
Jeg hørte det hvislende Drag af Bølgen, som flød, og Sandet, hviskende ligesom til mig for at ønske mig til Lykke;
For den ene, jeg elsker højst, laa sovende hos mig under samme Tæppe i den køle Nat,
I Stilheden under Høstens Maanestraaler var hans Ansigt bøjet imod mig,
Og hans Arm hvilede let om mit Bryst — og den Nat var jeg lykkelig.