Jeg kommer fra PaumanokFragment1.Jeg der kommer fra Øen, som ligner en Fisk, fra Paumanok, hvor jeg blev født,Vel undfanget og opfødt af Idealet af en Moder,Der har rakket omkring i mange Lande som blot Elsker af Trængslen paa Fortovene,Der har boet i min By Manhattan eller paa de sydlige Savanner,Eller kamperet som Soldat eller gaaet med Tasken og Bøssen eller gravet Guld i Kalifornien,Jeg der har levet det raa Liv i Dakotas Skove og næret mig med Kød og med Kildevand,Og som har gemt mig af Vejen i en eller anden skjult Afkrog for at gruble og meditere,Langt borte fra Mængdens Skraal — de lykkelige Pavser svandt hurtigt —Jeg der er fortrolig med den friske og fri, gavmilde Strøm, Missouri, og med det mægtige Niagara,Og fortrolig med Bøffelhjorderne, der græsser paa Sletten, de haarede herkulesbringede Okser,Og med Muld og med Fjeld og er en Kender af Maj Maaneds Blomster og af Stjærner, Regn, Sne og af de Stemninger, der knuser mig,Jeg der véd noget om Spottefuglens Toner og om Bjerghøgens Flugt,Og har hørt Solsorten, den uforlignelige Ensomme, i Tusmørket fra Sump-Cederen,Jeg, der staar ene, Sangeren fra Vesten, jeg intonerer for en ny Verden.2.Sejr, Sammenslutning, Troskab, Identitet og Tid,De uopløselige Samfund, Rigdommene, Mysteriet, det evige Fremskridt,Verdensaltet og den moderne Alvidenhed.Det er da Livet.Det er hvad der er kommen op paa Overfladen efter saa mange Veer og Konvulsioner.Hvor besynderligt! Hvor virkeligt!Guds Jord under Fødderne, over mit Hoved Solen.Se Kloden, som vælter sigMed Gruppen af de gamle Stamme-Fastlande,Og saa Nutidens og Fremtidens Fastland strakt i Nord og i Syd med Isthmen imellem.Se de uhyre vejløse Landomraader,De skifter Udseende som i en Drøm, de løber hastigt fulde af talløse Masser, som spreder sig paa dem,De er nu dækket af et Folk, en Kunst og en Styrelse, der er den fremmeligste, der har været kendt.Se, udstrakt gennem Tiderne,Se mit grænseløse Publikum.De vandrer i stærkt og taktfast Trit, de stanser ikke en eneste Gang,Slægtlinjer af Mænd, Amerikanere, hundrede Millioner,Den ene Generation opfylder sin Bestemmelse og træder ud,Og den næste Generation opfylder sin Bestemmelse og træder ud til sin Tid,Og de vender Ansigterne til Siden og bagud, imod mig for at lytte,Deres Øjne er vendt tilbage for at se imod mig.Amerikanere! Erobrere! Fremskridtsmennesker!I de Første! Fremskridtsaarhundrede! Frihed! For Masserne!Et syngende Program for Jer!Sange om Prærierne,Sange om Mississippi, der løber Hundreder af Mile og ud mod det meksikanske Hav,Sange om Ohio, Indiana, Illinois, Jowa, Wisconsin og Minnesota.Sange, der udstraaler fra Midten af Kansas og ud til alle Sider,Gydende i ustanselige Eruptioner sin Ild ind i Alle.Tag mine Vers, Amerika, tag dem i Syd og tag dem i Nord,Bered dem Velkommen hvert eneste Sted, for de er Blod af dit Blod,Slut Kres om dem i Øst og i Vest, for de vil maaske slutte Kres om dig . . .