Sønner af de Slagne,
se, I staar paa Muld!
Død er det bedragne,
lykkeløse Kuld.
Gæstmildt aabner Danmarks
unge grønne Land
Favnen for den stærke,
lattermilde Mand.
Ifra Gorm den Gamle
til den Dag i Dag
elskte vi at samle,
. . . Ak paa Nederlag!
Dette vil vi mindes
med en knyttet Haand,
mens vi skuer fremad
af en anden Aand.
Kloge af at bede
til den døve Gud,
vil vi aabne, sprede,
glemme, slette ud.
Ungdom er at handle
uden Tradition,
uden falske Veksler
paa en død Nation.
Ungdom er at synde
uden Maal og Med.
Kan vi da begynde
med at ønske Fred?
Lad kun Hadet æde
og lad Grinet flaa!
Det er stride Tanker
vi maa leve paa.
Faar kun den, der yder,
Lønnen for sin Flid,
da vil den, der nyder,
aldrig møde Nid.
Den der bærer, byder!
Det er hvad vi tror
enten vi i Danmark
eller Kina bor.
Lykkens Land med Maade,
Danmark, det er du!
Danmark af vor Naade,
vil du smile nu?
Borte er det syge,
I lykkeløse Kuld —
Sønner af de Slagne
se, I staar paa Muld!