Jeg mindes, hvor blond og ubændig du stod,
I Danmark
Rolig men fuld af stormende Blod,
Svunden er vor Ungdom.
Aldrig var nogen Mund saa vred,
I Danmark
Og aldrig nogen Sjæl saa hed.
Svunden er vor Ungdom.
Aldrig var Lyst til den rødeste Drik
I Danmark
Skjult i saa koldt og isblaat et Blik.
Svunden er vor Ungdom.
Klappede, slog dine frodige Hænder
I Danmark
Legede, lo, eller viste du Tænder?
Svunden er vor Ungdom.
Moden som Kornet, der bølgende gaar
I Danmark
Rejste du Brystet og rysted dit Haar.
Svunden er vor Ungdom.
Cecil, nu er du en graanet Kone,
I Danmark
Og nu er din Sjæl som en vimrende Tone
Svunden er vor Ungdom.
O husker du Visen, vi gærne sang,
I Danmark
Den var saa sørgelig, sød og lang.
Svunden er vor Ungdom.
Du sang om Lykkens store Hus,
I Danmark
Som Lynet pludselig styrted i Grus.
Svunden er vor Ungdom.
Da vidste du ikke, at Sorgen er sen
I Danmark
Og bryder og brækker Sten for Sten.
Svunden er vor Ungdom.
Du sang om en skøn og fyrig Smærte,
I Danmark
Men Livet er simpelt og uden Hjærte.
Svunden er vor Ungdom.
Du sang om den frie, vingede Død,
I Danmark
Men krybende Trældom ender din Nød.
Svunden er vor Ungdom.
Cecil, Lykken blev os forment,
I Danmark
Du fødtes for tidligt og jeg for sent.
Svunden er vor Ungdom.
Færdig du stod i din vældige Vaar,
I Danmark
Jeg var et Barn paa syv-otte Aar.
Svunden er vor Ungdom.
Din Skæbne var som det dybe Fald,
i Danmark
Og min er Kærlighed uden Kald.
Svunden er vor Ungdom.
Det var et gammelt og velkendt Spil,
I Danmark
Naar Aanden vaagner, er Riget sat til.
Svunden er vor Ungdom.
Men er du nu plukket for dine Drømme,
I Danmark
Er mine Tanker dog lige ømme.
Svunden er vor Ungdom.
Jeg elsker dig i din grædende Nat,
I Danmark
Jeg elsker dig, nu du er saa forladt.
Svunden er vor Ungdom.
Mit Hjærte elsker med isnende Ve,
I Danmark
Fordi dit Haar er fuldt af Sne.
Svunden er vor Ungdom.
Det regner Vinter, og det regner Vaar,
I Danmark
Det regner det hele lange Aar.
Svunden er vor Ungdom.