Til den danske Sønderjyde
Sat i musik af Joseph Glæser
Sat i musik af Joseph Glæser
Dig timedes de strænge kår,
skønt dansk var sind og kjole,
at måtte gennem hundredår
gå i den tyske skole.
Der må du slide bænk igen,
og nu er tugten steget,
men hvad du læret er, trods den,
dog sikkert ikke meget.
Du tror, dit ord skal stå som fjæld,
skønt det som fugl må flyve,
men hvad har skolen lært dig vel,
når ikke du kan lyve?
Og hvad du kan, som er din rós,
hvor troskab hjærtet fylder,
hvor ordet står og hyor det tros,
for vist ej den du skylder.
Nej det at stande fast og sej,
en frimand, selv som lænket,
det hented du i skolen ej,
det tjen den ej dig skænked.
Det lærte du som Nordens søn
af hjemmets egne røster,
det næmmed du i stormens døn
mod vore åbne kyster.
Og engens blomst og bølgens brus
og somrens krydervinde,
de bandt dig til din moders hus
og til din barndoms minde;
og i det trange vinterhi,
gemt under mulmets kåbe,
du blev en mester i den fri
og skønne kunst: at håbe.
Og derfor hører os du til,
ti det er Nordens mærke,
det håb, som tror, det håb, som vil
og smiler ad de stærke.
Det fødes i en vinternat,
det vokser under isen;
når bøgen får sin grønne hat,
da henter det sig prisen.