Vil man vide, hvor vi bor —
ikke på månen, men her på jord;
spørger man, i hvad land og sogn —
der, hvor vi standse med vor vogn.
Hvor i nat vi bygge vor rede,
det skal vi sige, når solen er nede.
Spørger man os, hvorfra vi kom —
det kan der meldes så meget om:
knøsen er født på det salte vand.
han er vel altså en Engelskmand,
tøsen er russisk, ungerne jyske,
de, som da ikke er svenske eller tysk
Spørger man så, hvad vi lever af —
det må den vide, som livet os gav;
hidindtil dog, det nægter jeg ikke,
leved vi mest af mad og drikke;
hvad vore tænder i morgen skal bide,
få de vel nok i morgen at vide.
Vil man så høre, hvad vi kan —
fægte os gennem fra land til land;
spørger man, hvad vi egentlig vil —
leve, så længe det kan slå til,
slikke sol efter bedste ævne,
nyde alting og ingenting lævne.