Fred eller Krig?
Efteraaret 1864
Efteraaret 1864
Hører du det, lille Danmark?
han dig byder Fred og Venskab,
han som tog dit højre Øje,
han, den stærke Ravn, som suged
Hælvten af dit Hjerteblod!
Naar han faaer hvad han har ranet,
naar du villig ham det under,
naar du kysser ham paa Fod,
naar du røgter hvad han byder,
vorder han dig huld og god!
Hører du det, lille Danmark?
han dig byder Fred og Venskab,
der er Bod for alle Savn!
Kast dem bort, dit Hjertes Drømme,
visk den ud, den gamle Grændse,
glem, at du er Nordens Forpost,
glem din Fortid, glem dit Navn,
glem de tusind friske Grave,
skjul din Skam i Tydskens Favn!
Nej det kan, det vil du ikke,
du vil raade for dit Eget,
du vil vinde hvad du tabte
kun en Stund i Svælget ned.
Om du Freden faaer, den bitre,
du vil ikke Fred og Venskab,
du vil mellem dig og Fjenden —
hvorsomhelst den end skal drages —
skjære Grændsen dyb og bred.
Ja, det vil, det vil vi alle,
vi hvem Bølgerne har sunget
Vuggesang om Nordens Frihed:
vi som i de danske Lunde
voxed op med Fuglechoret;
vi hvis Hjerter svulmed højt ved
Sværdets Klang paa Isted Hede;
vi som græd ved Kongens Lig!
Ej vi mindre Tydsken hade,
ej vi højere ham elske,
siden Heltegraven skjændtes,
siden Blodet flød i Strømme,
siden Brødre lænkebandtes,
siden Danmarks Ære blegned —
vi vil ikke Fred, men Krig.
Krig, ja Krig, og nu for Alvor!
Det er ikke Tid at lege,
dyrt er nu ethvert Sekund.
Intet Fællesskab med Fjenden —
hører det, I Folkekaarne!
Dansk og Tydsk, hvor før de fulgtes,
skilles maa, som Godt og Ondt.
Krig mod Aanden, Løgneraanden,
som os nægter Arv og Odel,
som vil lyve sig til Herre,
hvor en Dør staaer ham paa Klem!
Krig mod Sproget, Mordersproget,
det som, trængt herind om Natten,
myrde vil den danske Tunge.
Har vi selv det sat til Højbords,
intet Gjæstevenskab mere!
det maa ned og jages hjem.
Hører det, I danske Gubber,
I som elsked Tydsklands Skjalde,
I som lytted til dets Viismænd,
og som med den søde Honning
suged Giften ind i Blodet!
der er ingen Honning mere,
ikkun Gift for Nordens Aand.
Lad de Lærde møjsomt søge
Guldkorn paa den store Mødding,
o men løs den danske Ungdom,
Danmarks Haab og Nordens Fremtid,
af den tydske Tunges Baand!
Danske Kvinder, I som fostre
Børnene med Moderømhed,
tag Forbandelsen, som hviled
lammende paa deres Fædre,
fra de Smaa — I kan det gjøre —
riv dem ud af Fjendens Aag!
Kan de nøjes ej med Brødet,
voxet paa vor egen Jordbund,
nøjes ej med Nordens Sprog;
trænge de til Herreretter,
giv dem da fra Bretlands Kjøkken
Føden — den er sund og kraftig,
lad dem, naar de det kan taale,
nippe til den franske Drue,
o men skaan de danske Hjerter,
dryp dem ej paa Barnetungen
Giften af den tydske Snog!
Hører det, I Mænd og Kvinder!
det er Livet nu, det gjælder,
der er ingen Tid til Skjemt.
Skal den danske Tunge leve,
Tydsk os blive maa som Russisk,
Fjendesproget, Trældomssproget,
trindt i Danmark dødt og glemt.
Det er blevet tyst i Lunden,
hvor det gjenlød før af Sange,
de som kvad og vi som kvidred
komme snart til Visens Ende,
synke snart i Tavsheds Skjød.
Om vi blive skal de sidste,
eller om paany skal fødes
Nordens Sang paa Danmarks Sletter,
fuldere, end sidst den lød,
derfor raader Sværdet ikke,
det er lagt i eders Hænder —
hører det, I Mænd og Kvinder!
om I vil med Fjenden have
halvvejs Fred og halvvejs Trætte,
eller Krig paa Liv og Død.