Paa Green sig gynged Fuglen let
Mel. Visen om Gangerpilten. (Berggreen Nr. 68 d.)
Mel. Visen om Gangerpilten. (Berggreen Nr. 68 d.)
Paa Green sig gynged Fuglen let,
saa lystelig den sang,
det var den raske Ungersvend,
han standsede sin Gang.
For den kvidrede saa frydelig.
Den sang med Hjertens Glæde, saa
det lysned gjennem Skov,
flux vaagned op de Blomster smaa,
som dybt i Græsset sov.
For den kvidrede saa frydelig.
Ind titted gjennem Løvet grønt
Guds Sol med Øje klart,
den lille Bæk kom dandsende
og sagtnede sin Fart.
For den kvidrede saa frydelig.
Det var den raske Ungersvend,
han undred sig derpaa;
saa grøn var aldrig Jorden før
og Himlen ej saa blaa.
For den kvidrede saa frydelig.
„Og hør, du lille favre Fugl!
hav Tak, fordi du kvad,
saa Blomster skjød i Græsset frem,
og Solen faldt paa Blad!
For du kvidrede saa frydelig.
Og hør, du lille favre Fugl!
hav Tak, fordi du sang!
Jeg haver mig en Hytte god,
nu tykkes den mig trang,
for du kvidrede saa frydelig.
Af danske Svende har jeg der
en Flok med trofast Hu,
de brumme kan som Bjørne vel,
men synger ej som du,
som du kvidrede saa frydelig.
Og hør, du lille favre Fugl!
flyv med til Hytten god,
du vække der med Frydesang
Smaablomster for min Fod,
Du synge Guds den klare Sol
til Ungersvendens Vraa,
du synge Jorden lys og grøn
og Himlen mere blaa,
du som kvidrede saa frydelig!”
Tak være dig, du lille Fugl!
du svared ikke Nej;
nu følger du den raske Svend
og synger paa hans Vej,
du som kvidrede saa frydelig.
Nu synger du fra Hytten bort
hver Lysets Fjende gram,
nu synger du for Bjørnene
og synger dem til Lam,
du som kvidrede saa frydelig.
Hil være ham, den raske Svend!
han Lykken greb i Hast,
hans Huus er nu det Fuglebuur,
hvor Fuglen sættes fast,
den som kvidrede saa frydelig.