See, hvor Sejling Præstegaard
Mel. Hist hvor Vejen slaaer en Bugt.
Mel. Hist hvor Vejen slaaer en Bugt.
See, hvor Sejling Præstegaard
gammel, mørk og øde staaer!
Væggen er saa skjæv og graa,
Støvet fylder hver en Vraa;
Præsten gaaer bekymret om,
stirrer paa sin Rede tom.
Ak, han eensom har betraadt’en,
Tanker mylre bag Kalotten.
„Hvem skal bage mig mit Brød?
hvem skal koge mig min Grød?
hvem skal korte Hvilens Tid? —
hvem skal brede Dugen hvid?
hvem skal gjøre lyst og fro
i min stille mørke Bo?
Ene hun kan Savnet stille,
ene hun, hvis blot hun vilde.”
Trindt om Sejling Præstegaard
knoppes nu den unge Vaar.
Præsten har sit Hjem forladt,
borte var han mangen Nat;
dog han kommer der — pas paa!
hid han flyver paa den Graa.
Hjem han vender fra sin Bejling,
Solen skinner over Sejling.
Somren gaaer sin lyse Gang,
Dagen bliver hed og lang.
End i Høst er Reden tom,
ene vandrer Præsten om;
Haabet var saa sødt i Maj,
ak, men Haabet mætter ej.
Ingen Høst var lang som denne,
faaer da Aaret aldrig Ende?
Nu i Sejling Præstegaard
drager ind den nye Vaar.
Dugen bredes fiin og hvid,
yndig kortes Hvilens Tid;
ude raser Nattens Vind,
ej den trænger meer derind.
Ja nu er der lyst i Stuen,
leve Lyset, leve Fruen!