Ved Landskabsmaler Frederik Krafts Jordefærd
Mel. Lær mig, o Skov, at visne glad
Mel. Lær mig, o Skov, at visne glad
Var det et Hjerte sløvt og træt?
Nej, dit var ungt og gynged let
paa Haabets høje Bølge;
for Glæden aabned du din Favn,
ak, her er kun det stumme Savn,
den blege Sorg dit Følge.
Dog Livets Væld er end ej tomt,
og hvad vi her har elsket ømt,
ej vorder Ormes Eje;
det Haab, der spired lyst og smukt,
den Blomst, der visned uden Frugt,
skal bedre Hænder pleje.
Ja hist er Trøst, men Sorgen her —
Farvel, farvel, vor Broder kjær!
sku end engang vor Taare
og hvil saa, hvor som Barn du sov,
i Skyggen af den danske Skov,
du elskede saa saare!
Ak, her er Sorg, men Trøsten nær,
den daler ned som Lysets Skjær,
der i vor Taare blinker.
Snart rinde Nattens Timer hen,
vi veed, vi mødes skal igjen,
hvor Morgenrøden vinker.