Romerne i Kjøbenhavn
December 1853
December 1853
Mel. af Glunterna
Mel. af Glunterna
Kjære Venner! i Nordens Slud
atter vi os forsamle.
Ak hvordan mon der nu seer ud
i vort Roma, det gamle?
Mon vel endnu dens Roser groe?
pladsker Fontanen i Nattens Ro?
skinner dens Maane endnu for to —
Chor. Endnu for to?
Trampes Forum, til Guders Gru,
end af Franskmænd og Bøfler?
leger Paven, det Skrog, endnu
Gud i Slobrok og Tøfler?
gløder end Romerindens Blik?
sprudler endnu den søde Drik?
faaer man en Ruus, som den vi fik
Chor. Som den vi fik?
Dog hvorfor skal jeg spørge meer?
Tvivlen vorder til Skamme.
Trindt paa Jorden Forandring skeer,
Roma bliver den samme.
Stivt hun staaer med sin gamle Trods,
Tiden mattes mod den Kolos;
hvad hun tabte — det var kun os
Chor. Det var kun os.
Men hvordan er med os det fat?
Brødre — ja det er Tingen.
Hist vi flagrede Dag og Nat,
her vi hænge med Vingen.
Hisset var vi til alting med,
her er Kulden, og dens Fortræd
lænker os fast til vort Arnested —
Chor. Vort Arnested.
Som Kometer vi foer omkring
i eliptiske Baner;
her os holder i snæver Ring
gamle Venner og Vaner.
Her vi sysle som satte Mænd,
dog hvor fast vi har sat os hen,
slaae idag vi os løs igjen —
Chor. Os løs igjen.
Lad det Svundne dig træde nær,
lyt til Mindernes Stemme!
Leve Roma, vor Dronning kjær!
Aldrig hende vi glemme.
Tak for Mødet i Hjemmets Egn!
Skaal — ja det var vel ej afvej’n
Skaal for Banden og dens Kaptajn
Chor. Og dens Kaptajn!