Lidt om Forsvarssagen
Ved Etatsraad Hegels Jubilæum
Ved Etatsraad Hegels Jubilæum
(1887)
(1887)
Mel.: Se, Movitz, hvi står du och gråter.
Mel.: Se, Movitz, hvi står du och gråter.
Jeg vil paa Kanalen ej skjænde,
som her os nok ej ligger fjern,
men venter — det maa jeg bekjende
mig mer af det levende Værn,
I hvad der som «Livssag» besynges,
kun lidt af et Livsmaal jeg fandt,
thi Livet bevares — ej sandt? —
kun ved at forynges.
Ej blot ved at skyde paa Fjenden
vor Ret til at leve vi faar,
men først ved at skyde fra inden
som Bøgen, der nu priser Vaar.
At ej vi hør’ hjemme blandt døde,
det hævder vi ved, at vi gror,
at Solen, der kysser vor Jord,
os bringer i Grøde.
Her sidder vor Vært nu fornøjet,
han trodsed af Vintre halvfjerds,
men ej fik hans Livskraft de bøjet,
kom aldrig hans Virken paa tvers.
Skjønt ikke til Skovenes Skade,
han værned for Danmark med Klem,
hans Bøger, som Bøgen, bar frem
Milljoner af Blade.
Og er det vort Forsvar, det rette,
at Livet sig stadig fornyer,
ved Ord, som til Daad sig fortætte,
ved Sang, hvori Fremtiden gryer,
vil alle den Dannemand hædre,
mens mange, der selv fik en Pen,
ham takke som Hjælper og Ven —
de fandt ingen bedre.
Hans Bøge staa fast, hvor de stande,
og brede sig over hans Slægt!
hans Bøger gaa vidt over Lande
og øges i Tal og i Vægt!
De vogte, hvad værdt er at gjemnie,
de tolke det rette: Begynd!
de vidne og værne med Fynd
om Livet herhjemme!