Holberg
Ved 200 Aars Jubilæet
Ved 200 Aars Jubilæet
(1884)
(1884)
Han er vor Digtnings Patriark,
han var den ny Tids Bringer,
det er hans Ros paa Daners Mark,
intet den mer forringer.
Var han lidt tør, vor gamle Fa’r,
han var saa kvægende jævn og klar,
og over Fladheden højt ham bar
Lunets bredeste Vinger.
Midt i en Slægt, der døsed træt,
var han forunderlig vaagen,
og han undte den ikke ret
Roen i Ravnekrogen,
tændte Lys, der uden Forlov
skar i Øjnene dem, der sov,
gjorde lidt arrig, gjorde lidt flov,
men gjorde Rift i Tangen.
Ja han det først fornødne gav
og fik selv hvad han vilde,
klædte det skruede yndigt af,
gjorde Skryderen stille,
plukked af Jean hans Skrud og Hat,
slog akademisk Hovmod fladt —
fik vor Tid sig en Holberg brat,
tænk, hvad han fik at bestille!
En Moralist han var for sin,
gav den «Moral» alle Dage,
drypped dog helst den i Skjæmtens Vin,
saa den blev let at tage.
Nu de os byder den som Mikstur,
bittersalt og eddikesur;
lærte de Holbergs Druekur,
aa, hvor den nu vilde smage!
Vi dog, som ej ham glemte, vi
tabte ham ikke heller,
Vinen, hans gift- og galdefri,
har vi endnu i vor Kjælder;
nu som den ældes, den adles blot,
blev han Baron, er nu han Drot,
og i det vingede Lunes Slot
ingen højere gjælder.
Og hos det Folk, for hvem han kjæk
trodsede Dumheds Harme,
kjendes endnu Fa’r Holbergs Træk
ogsaa i Tider arme;
det vil, saalænge dets Hjerte slaar,
hade, hvad der paa Skruer gaar,
elske Viddet, der Gift forsmaar,
det befriende, varme.