Som Jøderne vi sad ved Nilens Strande
og stirred længselsfuldt mod Aftens Lande;
men Timen kom, da Lænken
vi sprænge kan paa Stand,
og fare med vor Længsel
til Fantasiens Land.
Nu farvel, nøgne, skumle Fængsel!
Nu farvel, Slid og Vrøvl og Trængsel!
Nu farvel!
Men først da paa det røde Hav vi støder —
I see det jo, hvor det i Bollen gløder.
Dog ej vor Gang det standser,
det knækker ej vort Mod;
thi vi kan gjøre Ebbe,
hvor før har været Flod.
Over Hav Øsen ud vi strække,
Mose Stav stiller Bølgers Række,
Mose Stav!
Den dosige Ægypter, som vil følge,
han drukner i den dybe, søde Bølge;
men vi har Kræfter sanket
alt i det stærke Vand,
og ile med vor Længsel
til Fantasiens Land.
Frem mod Øst! Sarons Roser gløde,
Fuglerøst jubler os imøde:
Frem mod Øst!