Sølvbryllup i Silkeborg
Som: Velkommen fra de døde
Som: Velkommen fra de døde
De Brylupsklokker kime
igjen fra Taarnets Tind,
men det er Mindets Time,
som nu de ringer ind,
og Aarene, der svunde,
gaar frem og hjælpes ad
med fem og tyve Munde
at synge jer et Kvad.
De synger mildt om Vaaren
og Ungdomsdrømmens Lyst,
om Kampen og om Taaren
paa Livets aabne Kyst,
om Fryd, de dog ej røved,
om Mod, der aldrig brast,
om Hjærtebaand, der, prøvet,
blev mere blødt og fast.
De synger om en Virken
af tvende bragt i Stand,
der kæmped sig som Birken
op af det magre Sand,
blev stor, før ret den vidste,
og aabned Favnen bly,
og gav med Hængekviste
for Bær og Blomster Ly.
De synger om en Bede,
lidt knap for to en Gang,
der ævneyl sig at brede
alt efter Hjærtets Trang,
et Hjem, hvor Stormens Harme
slet ikke føltes mer,
med Hvile og med Varme
til altid Iler og fler.
De synger om en Herre,
som tjenes kan med Lyst,
hvis Vej sig ej la’r spærre,
hvis Mund har altid Trøst,
hvis Røst kan Hjærter vende
og skabe Tro af Trang,
hvis faste Haand I kjende
i Fartens Bølgegang.
Ja lyt til Mindesangen,
i Dag er det dens Ret,
den Vemod har i Klangen
og gjør dog Hjærtet let;
og drag saa trøstig vid’re
til næste Bedested;
lad Haabets Fugle kvidre,
I véd, hvem I har med!