Sølvbryllupssang
Som: Tjenare, Mollberg, hur är det fatt
Som: Tjenare, Mollberg, hur är det fatt
Kjæreste Børre, drømmer du ej?
naa’de du alt saa langt ad din Vej?
Tænk, er det nu et kvart Hundredaar,
siden din Mø bandt Myrten i Haar,
og sammen I stod
for Alterets Fod
og halvt som i Rus
drog ind i jert Hus?
Og mens derude til Stormenes Kor
Sommerens Kranse sank visne til Jord,
stod den hos jer i den fejreste Flor.
Ja, hvor det gik, det er som en Drøm!
Livet nu rev dem med i sin Strøm,
hjemad fra Skolen fo’r han med Il,
hun retted an — og han retted Stil.
Og to, det var nok
og bedr’ end en Skok,
men saa, under Sang,
kom Vuggen i Gang.
Det var en Gut, lidt forfalden til Drik,
og mens han daglig sin Gyngetur fik,
drømte han stolt sig ombord paa en Brig.
Saa kom der Piger, vevre og smaa,
krøb lidt paa fire, rejste sig saa,
tullede om og kom saa i Gang,
Huset blev fyldt med Latter og Sang.
Og Aar fo’r afsted,
og Flokken fo’r med,
og Drengen var snar,
han haled sin Far;
og da nu atter bag Taagernes Flor
Sommerens Kranse sank visne til Jord,
havned de fro ved et Sølvbryllupsbord.
Ja, her er Havnen, hvor de stak ind,
ikke for Storm med Revner i Skind,
atter i Morgen gaar det galant,
lidt vi blot se paa Tiden, der randt,
og gjør det med Mod,
for Tiden var god,
og kom der Fortræd,
Vorherre kom med.
Ja det, som bandtes paa hin Dag i Høst,
det holdt han sammen trods Menneskers Brøst,
saa det stod Prøven i Nød, som i Lyst.
Og af det alt, som her voxer frem,
intet er dog saa godt som et Hjem,
intet, der saa kan taale en Tørn,
som i en Ping; Forældre med Børn,
og intet saa blidt,
saa lyst og saa frit,
af alt her i Muld
det reneste Gnid.
Glæden i det mister aldrig sin Smag,
leve da Hjemmet med Kransen paa Tag!
leve de to, der har rejst det i Dag!