Bordsang
ved Selskabet „Efterslægtens” Jubelfest den 4de Marts 1836.
ved Selskabet „Efterslægtens” Jubelfest den 4de Marts 1836.
Mel: Mit fulde Glas og Sangens raste Toner.
Mel: Mit fulde Glas og Sangens raste Toner.
Vel stedes vi med Føie her til Gilde
Og frydes ved det fulde Glas;
For os dets Perler lyse dobbelt milde
Og stifte dobbelt muntre Plads.
Som vi, og med saa gyldig Grund
Har Ingen sat sit Glas til Mund.
Halvhundred’ Aar har seet vort Selskab virke
Med Kraft for Efterslægtens Tarv.
Halvhundred’ Aar det bygged’ paa en Kirke,
Der Steen for Steen blev Fremtids Arv.
Halvhundred’ Aar var al dets Id
Beregnet paa en ufødt Tid.
Foruden Bram det sendte Missionairer,
At sprede Lys i Landet ud;
Var Dyds og Sandheds ufortrødne Lærer,
En Gartner for det svage Skud.
Og Meget kom til Liv og Magt,
Hvis første Spire her blev lagt.
Mens om os Viinløvblade festligt grønnes
Og Ranken snoer sig om vort Bord,
Vi see et halvt Aarhundreds Liv belønnes
I dettes egne klare Spor.
Thi Mandens Liv og Byrders Vægt
Er lønnet i en yngre Slægt.
Halvhundred’ Aar! — Med Føie søger Tanken,
Af Flugten træt, et Hvilepunkt;
Med Føie har vi søgr, i Ly af Ranken,
At gjøre Brystet atter ungt;
I Venners Kreds, ved Skjemt og Sang
At styrkes til en fortsat Gang.
Halvhundred’ Aar, der endte bag os ligge,
Vort Maal var Efterslægtens Held.
Thi vil vi nu for Efterslægten drikke,
Paa dens og paa vort Samfunds Vel.
For denne Kreds et muntert Maal:
Op, Venner! Efterslægtens Skaal!