Henrik Hertz (1797–1870)

Sang

til Hds. M. Dronning Caroline Amalia,

afsjungen paa Skydebanen den 4de Juli 1844.

Mel. Der vanker en Ridder mellem grønne Træer. (Elverhøi.)

Naar Søvinden lufter sommerlig og varm,
        Træet slaaer ud sine Blade,
Da samles vi Svende med Bøssen i Arm,
        Og drage fra Byen saa glade.

Naar Lærken os sender, jublende med Sang,
        Budskab, at Vaaren sig meldte,
Da bliver os Volden om Byen for trang,
        Og heller vi boe under Telte.

Mens Dagen nu længes, Marken springer ud,
        Smykket med Urter saa feire,
Da høres der Tummel, da knalde der Skud,
        Naar ud i det Frie vi os leire.

Fra Stangen, der reises, vinker os et Maal;
        Muntert det gjælder at naae det.
Der skydes, det glimter fra Steen og fra Staal,
        Saa Verden kan see, vi forstaae det.

Og alt medens Fuglen breder ud i Sky
        Vingen fra Stangen den høie,
Det lokker, det kalder til Teltenes Ly,
        Vort Hjerte til Glæden at bøie.

Og atter i Teltet reises os et Maal;
        Muntert det gjælder at naae det:
Et Bæger at tømme til velmeente Skaal,
        Saa Verden kan see, vi forstaae det.

For Alt hvad der fylder Mandens Hu med Lyst,
        Binder ham ude og hjemme,
For Alt hvad der høiere hæver hans Bryst,
        Vi sjungende løfte vor Stemme.

For Kongen, der tager, mild og uden Bram,
        Midt i vort Samfund sit Sæde,
Vi tømt har et Bæger, med Ønsker for Ham,
        Der deler vor Sorg og vor Glæde.

Og atter vor Tanke hen til Kongens Gaard
        Drages med Følelser milde,
Til Hende, der nærmest ved Dankongen staaer
        Og er hans Lyksaligheds Kilde.

Til hende, der deler Purpuret med Ham,
        Danmarks livsaligste Frue;
Til Hende, der bærer, og alt uden Bram,
        Et kongeligt Hjerte tilskue.

Med Lyst saa vi tømme vort Bæger, Dronning fiin!
        Held Dig ved Dankongens Side!
Et Bæger for Dig med den klareste Viin!
        Gud gjøre Dig Dagene blide!