Tydskerne
1848
1848
Der høres et Bulder, der lyder et Raab
Fra det gamle Herberg derhenne.
Der prates og holdes et farligt Huus
Af de tydske, hjelmede Svende.
Benene slaae de paa Bordet op,
Og kalde de Danske for Hunde.
De aad saa gjerne det ganske Land
Og Øerne med — hvis de kunde.
De broute med Tydsklands mylrende Magt,
Alt mens de larme og synge.
Og Dansken kalde de feig og dorsk,
Og lyve, saa Gud sig forbarme.
— Det var hos Jyden, det gik saa grumt,
— Det var midt i Landet det skeete.
Samme Aften blev Ebbesens Mænd
Fra Høien udenfor seete.
Det var i Randers, den ærlige By,
De Svende støiede vilde.
Efter kom Ebbesens Ryttere ind,
Saa trøstige, men saa stille.
Det var i Randers, at Grevens Folk
Det vilde Hærværk bedreve.
Efter drog Ebbesen ind i Mag
Og slog den kullede Greve.
Og nu er der gaaet saa mangt et Aar.
I Fred har vi Landet bygget.
Men Geert har reist sit Hoved paany;
Over Aaen han ind er rykket.
Og nu er der gaaet saa mangen faur Dag.
Saa vel os Freden mon gavne.
Men Holsterne hærge vort Land igjen,
Og igjen de stjæle som Ravne.
Hvor bliver Hr. Niels, den mægtige Mand?
Og hvor er hans Rytteres Skare?
Tydsken hærger saa haardt vort Land,
Og Jylland er atter i Fare.
Stat op, du Bonde, og gjord din Lænd,
Forlad kun Harven og Ploven.
Og gak saa trøstig til Dankongens Hær,
Der samles hiinsides Skoven.
Det dundrer alt under Hestens Hov,
Dragonernes Hjelme skinne.
Det blinker saa lystig fra Krat og Skov,
Hvor Jægernes Flok er inde.
Der lyder saa langt det feireste Raab.
Det er Kongens Mænd, der staae rede.
Gud naade Holsternes puklede Hjelm,
Naar de Danske først blive vrede.