Til J. L. Heiberg
(Januar 1838.)
(Januar 1838.)
I denne barske Tid, da Sneefog dandse
Forbi mit Vindue, og Løst og Fast
Bevæger sig for Østenvindens Kast,
Mens Frosten al Bevægelse vil standse,
Saae vi med Eet ved vore frosne Strande
Fata Morgana fra de varme Lande.
Som ved Trinakria, som paa det hvide,
Henstrakte Sand i afrikanske Stepper,
Hun bygged’ let, skjøndt midt ved Vintertide,
Et Skypalads høit over Sneens Tepper, —
Saa skjønt og rigt, saa hurtig bygt tillige
Som et Aladdin-Slot i Aanders Rige.
Min Ven! imens Din Musa førte Dig,
Med Lyren i sin Arm, med glade Miner,
Til Sydens fjerne Kyst, gik min med mig
Hvor Striden yppes og hvor Spydet hviner.
Hun var alvorlig, hendes Pande streng,
Og hendes Øie dulgte Taarer.
„Der — talte hun — er Danmarks Mark og Væng,
Det Liv, din Musa denne Gang dig kaarer.”
Hvor gjerne gav jeg Gjengjæld for den skjønne,
Den rige Gave, Du har nys mig sendt!
Dog tør jeg ikke tænke paa at lønne.
Hvis Du har Lyst — thi nu mit Værk er endt —
I Dines Kreds engang igjen at høre
Hvad Musen mig har undt, da ræk mig gunstigt Øre!
Jeg kan idag, imorgen, naar Du vil,
Naar Du og Dine helst har Lyst dertil.