Til Fru HeibergMed et Exemplar af Gjenganger-BreveneOctober 1840En halv Snees Aar er snart forløben, sidenDen Skjemtesang, jeg sender Dem, kom ud;Og Stilhed hersker der, hvor dengang StridenI Stevnemødet klang paa Musers Bud.En yngre Slægt er dukket op af Tiden,Og Tidens Gud er nu en anden Gud.Den Skjemt, der dengang grebes let af Folket,Den fattes neppe, blev den end fortolket.I denne Tid, da Dyden sig forviklerI svære Spørgsmaal, naar et Land gjor Laan,Og grubler over gamle Laugs-ArtiklerOg regner Statens Brøst til mindste Spaan,Hvo vil ei nu, ifald en Musa stiklerPaa Kunstens Brøst, betragte Sligt med Haan?Og kom en Aand fra Paradis, hans Stemme,Som en Kassandras, Ingen vil fornemme.— For ti Aar siden lod jeg munter drageMin Sang til En, hvis Musa var min Ven.Jeg tænkte: han vil ei min Lyra vrage,Om end af Lunet tidt den rives hen.Nu tyer min Sang til Dem, hans ædle Mage;Den gamle Skjemt gaaer anden Gang igjen.I Deres Hjem, for Kunst et fredet Stade,Er end en Plads for disse lette Blade.