Kjærligheds VeieIndlednings-Digt til Nytaarsgaven af samme Navn, der udkom Aaret efter min Hjemkomst fra en Udenlandsreise.Der gaaer en Aand i Stilhed ved vor Side,Der smiler med os, er vort Hjerte glad;En venlig Aand, der trøster naar vi lide,En mild Forsoner ved det strenge Had.Hvad end vi vente, haabe, troe og vide,Ved den besvares kun det sidste Hvad.Thi den er Hjertet i det store Hele,Der mildt pulserer i dets mindste Dele.Dens Navn er Kjærlighed. Den vandrer stille,Og hemmeligt dens Veie stundom gaae.Thi stjaalent maa den lede hen sin Kilde;Ak, ellers ofte vi den ei forstaae.Den sysler ufortrødent tidligt, silde.Hvor er det Sted, hvorhen den ei kan naae?I Oprørs Toner mærker man dens Stemme;I Lunets Skjælmerier har den hjemme.I et ufølsomt Bryst den ofte gyderSin milde Strøm, naar vel den troes forskudt.Den over en forstenet Fordom byder,Den knytter fast et Baand, der synes brudt.Igjennem Omvei den til Hjertet bryderOg tvinger til den mildeste Tribut.Den taler, naar vi til dens Stemme lytte,Som Evangeliet i Billed og i Mythe.Om den Naturens Værker Vidne bære.En Urt er i sin Ringhed en Prophet,Der ofte vidner bedre til dens ÆreEnd selv den høitbegeistrede Poet.Den aander fra Religionens Lære;Der hersker den som i sit Grundgebeet.Den hæver sig af Frelsens TornekronerOg trøster og velsigner og forsoner.Og mange Syner i en Digters HjerneKan træde frem til Liv paa Musers Bud.Han lever med det Nære, med det Fjerne,Med Mephistopheles, med Faust, med Gud.Men Kjærligheden er hans Digtnings Kjerne,Der gjennem alle Straaler bryder ud.Og hvert et Digt, hans Hjerte har i Eie,Er meer og mindre Kjærlighedens Veie.En Elsker lig, der ufravendt betragterDen Elskte med den ømmeste Critik,Og sværmer selv for Feil og egne Fagter,Hun af Naturens Haand i Tilgift fik:Som han en Digter sværmende betragterDen hele Verden med en Elskers Blik.Ham er et Digt til Ranken hist om MurenEn Kjærligheds-Erklæring til Naturen.— — Og da jeg nu igjen var vendt tilbageTil Hjemmet fra et skjønt, men fremmed Land,Og atter her betroede min KlageTil Mark og Skov og til den tause Strand,Da brød jeg ud: o, I forsvundne Dage!I Minder fra et skjønt, men fremmed Land!Til Mund og Hjerte vil jeg eder trykke.Men her, kun her er Kilden til min Lykke!Og da jeg fandt mig, langt fra Byens Vrimmel,En Sommerdag paa Vei og Mark igjen,Og Heden brændte fra den stille Himmel,Hvis hvide Bomulds-Skyer let gled hen,Og kun et Fnug fra Markens BlomsterstimmelPaa Luftens matte Aande holdt sig end,Mens hist man hørte Bien uvis surreVed Grøvten om en stille, støvet Burre —Og da jeg op ad Dagen havde vundet,Emilie! til dit Erindrings-Væld,Og nu mit Blik fordybed’ sig i Sundet,Hvis brede Vand er Hvile for min Sjæl;Forbi mig gled et Syn, et længst forsvundet:O, Schweits! hvad er mod Havet Simplons Fjeld!Det klare Blaa, hvor Himmelen sig speilerOg Skibet let som Bomulds-Skyen seiler —Omsider, da jeg mat af Solens PileTil Skovens Dæmrings-Skygger maatte tye,Og fandt mig — ak, jeg maatte næsten smile! —I Dyrehavens gamle Hegn paany,Hvor Træernes høitidelige HvileNær ved Fortunen breder ud et Ly;Hiin stille Plet, den skjønneste jeg kjender,Hvor jeg forlod engang en ædel Kreds af Venner —Da brød jeg ud — tilgiver mig — med Taarer:O Danmark, tryk mig atter til dit Bryst!Tik Ridder for din Skjønhed jeg mig kaarer,Dit Hav, din Mark og Skov, din tause Kyst.Det Fremmede, dets Glands mig ei bedaarer:Paa Appenninen lød min Hjemvees Røst.Thi Frastand, Længsel, Savnet af vort EieEr Kjærlighedens hemmelige Veie.Den Aand, der venligt trøster naar vi lide,Og smiler med os, er vort Hjerte glad;Den Aand, der understøtter dem, der stride,Og os forsoner med et bittert Had;I Laurens Lund den hvisked’ ved min Side:„Beil ikke her til Laurbærtræets Blad!Dig griber dette Syn, der er dig fremmed;Men hjemme har din Lyra kun i Hjemmet.”— For Eder, for den Kreds, den være lille,Den være stor, der lytter til min Sang,For Eder toner atter den med milde,Huusvante Toner til min Lyras Klang.Ja, her i Hjemmet kan jeg atter spille!Mig driver her en Elskers dybe Trang.Ak, Digtet, der om Eders yndest beder,En Kjærligheds-Erklæring er til Eder.