De BlindeEpilog, fremsagt af en Elev af Blinde-Institutet ved dets Aften-Underholdning d. 17de April 1835.Man har fortalt os, at paa Jorden prangerHvert Foraar Blomster, nogle ganste smaa;Man har os sagt, at Skovens muntre SangerKan flyve og har smukke Fjedre paa.Man har fortalt os det; vi see det ikke.Thi Nattens Skygger om vort Øie ligge.Man har tillige sagt os: Solen stigerMed herlig Glands og Pragt hver Morgen frem;Den dybe Nat og Nattens Mørke vigerFor Solens Straaler; Alt bli’er lyst ved dem.Vi har erfaret det med stille Klage:Dens Straaler ei vort Øies Nat forjage.Men stor er denne Trøst: fra Blomstens BægerSig hæver lifligt op tit os dens Duft.Og Fuglen med sin smukke Sang os qvæger,Endskjøndt usynlig i den stille Luft.Og Solens Straaler, med veldædig Varme,Usynlig favner os med Mildheds Arme.— Velgjørere, der ynkes med den Blinde!Man har fortalt os hvad vi skylde Dem.Forgjæves her vi søge Dem at finde;Kun Deres Mildhed knytter os til Dem.Fra denne stiger som fra Blomstens BægerEn Trøst, der os usynlig vederqvæger.