Hint Skib, der glider bort for Morgnens Bris,
i festligt Skrud fra Mastetop til Stag,
saa trøst som Lærken møder Vaarens Dag —
gaar det mod Sydens Sol, mod Polens Is?
Ak, hvorfor spørge? Lykke for dets Bov!
Ven eller Fjende Skibet ændser ej.
Vind i dets Sejl betyder banet Vej,
og frejdigt fremad skærer Kølens Plov.
Og dog, og dog: hvor standser vel dets Stavn?
Det er mig stundom som vi een og hver
er Skibe under Sejl for ukendt Havn,
Pilgrimme paa det vide Verdenshav
med store Storme og med blinde Skær.
O, Skib, hvad Lykke mon os Skæbnen gav!