Mel.: Nu bort med alskens Politik.
Vor Klub er dog en herlig Sag,
her sidder man i Vennelag
og rundt omkring det brede Bord
kan tale frie Ord.
Men er her en Spion iblandt,
der med sin Sladder, Løgn og sandt,
befører nogen ærlig Mand,
forbandet være han!
Naar vi er Dagens Arbejd kvit,
vi samles her og tale frit,
dog altid udi Sandheds Spejl
vi skue Statens Fejl.
Vor Ros er ren, vor Daddel fri,
og aldrig, aldrig synge vi,
naar Excellencen stjal og sov,
til Excellencens Lov.
Den sande Lighed hersker her,
og alle er vi lige nær
til fedest Kjød og finest Brød,
men ingen dertil fød.
Foragt med den, der tænker sig
at være mere adelig,
om han saa stammer fra Per Thott,
end nogen Sansculot!
Uskyldig er vor Politik;
vi glæde os, naar vel det gik,
og ønske, at den gode Sag
ej fare maa i Mag.
Men om vi stundum bande Pitt
og rose Robespierre lidt,
staar Statens Ro dog ej paa Spil,
nej, der skal mere til.
King George han spiller høje Spil;
en Satan fik ham nylig til
at rive Folkets Klubber ned,
sig selv til stor Fortræd.
Han tror ej, Briten mukke tør,
hvor gal han endog Sagen gjør;
tror I, godt Folk! slig Politik
kan længe holde Stik?
I Fyrster paa den hele Jord!
o! tror ej slig en Niddings Ord,
som dèr, hvor Folk forsamler sig,
ser Spor til Borgerkrig!
Om Krig at drømme midt i Fred,
det røber ond Samvittighed;
og frygter I for Mytteri,
er snart jer Magt forbi.
Dog bort med slige Billeder!
de kuns forstyrre Glæden her;
ved Vin at lokke Griller frem,
fy! den Idé var slem!
Saa bort med alskens Politik!
og lad os passe vores Drik!
Skaal! Klubben staa ved Magt!