Vise
(1794.)
(1794.)
Mel.: Fred med Kongerne paa Jorden.
De, der lege, danse, drikke,
bør jo nyde Rolighed;
disse Folk forstyrrer ikke
Kongers eller Staters Fred!
Selv hvad Vending Legen tager,
man med rette altid jager
de ubudne Gjæster bort.
Ofte gives der Patroner,
som af ingen Love véd,
som med Titler og Kanoner
trodse Velanstændighed.
Hvo i fremmed Leg sig blander,
hvad om de fik braadne Pander?
var det ikke vel fortjent?
Frankrig med den brudte Lænke
legte stundum gyseligt;
strax Evropas Fyrster tænke:
„Lege med er vores Pligt.”
Store Riger vil de vinde,
men for sildig skal de finde,
at det var kuns Tab, de vandt.
Wiens og Berlins Monarker
sagde: Vi maa lege med;
Krigens gamle Patriarker
jage de nu flux af Sted.
Men de fandt ej Rosbachs Harer;
Wurmsers Flugt og Brunsvigs Farer
lærte dem en anden Leg.
Briten, som vil ene raade
over Havets vaade Skjød,
ruster ud en Kjøbmands-Flaade,
som med Guld Toulon beskød.
Ak, at han ej Guldet sparte!
Slet han vandt og slet forsvarte;
leve de, der tog Toulon!
Frankrig! Jordens Læremester!
vis dig i din Prøve kjæk!
Jag kuns de ubudne Gjæster
fra din Leg for Frihed væk!
Søg saa Enighed og Orden!
lev i Fred med hele Jorden!
og dit Navn bli’er evigt stort.
Leve hver, som ædelt tænker!
Leve Velanstændighed!
Leve hver, som hader Lænker!
Leve hver, som elsker Fred!
Leve Kongerne paa Jorden,
naar de ynde Lys og Orden!
Leve Christian og hans Søn!