Et geistligt Digt
(Efter Schenkendorf)
(Efter Schenkendorf)
Stedse maa jeg derpaa grunde
I den gamle hellige Bog,
Hvordan i Judeæs Lunde
Herren vandred from og klog.
Hvordan han med milde Lader
Paa det høie Bierg mon staae,
Hvordan som en kjærlig Fader
Han velsignede de Smaa.
Hvordan han de Syge læged,
Lindred den Betrængtes Savn,
Hvordan han den Arme kvæged,
Kaldte ham med Brodernavn.
Hvordan han hver Synder trøsted,
Der bekymret til ham kom,
Og det haarde Hierte rysted,
Frelste det fra Dødens Dom.
Stedse maa jeg derpaa grunde
I den gamle hellige Bog,
Hvordan i Judæas Lunde,
Han hvert Hjerte til sig drog.
Han har trolig Hjorden ledet,
Som ham Himlens Herre gav,
Om dens Vandring har han fredet
Med sin milde Hyrdestav.
Herre, jeg mit Leie kaarer,
I Din Hjord og ved Din Fod,
Lad mig smelte hen i Taarer,
Frelst og salig ved Dit Blod.