Kun en Morgen dufte Vaarens Krandse;
Kun en Dag af Parcens Haand vi fik:
Lise! naar ved Gravens Pynt vi standse,
Har vi leet og grædt et Øieblik.
Ak! men Graad er ei saa klog, som Latter,
Alt for mangen Fryd bortskyller den:
Derfor, Glædens ømme, gode Datter!
Lee Din Morgen, Dag og Aften hen!
P. H. Haste.