4. For Danmark
Som: Moders Navn er en himmelsk Lyd.
Som: Moders Navn er en himmelsk Lyd.
Danmark er det gamle Navn
paa Landet ved Bælt og Sunde,
favre Skjoldmøers Fødestavn,
mens Fuglene sang i Lunde;
Fuglen synger end ved Bælt,
mon ej mer for nogen Helt
af vor Skjoldmø-Stamme?
Vreden Tysker fra Arilds Tid
i Sønden var Danmarks Plage,
tit man saa’ dog i Uffe Strid,
den stærkeste var den spage;
har ej Vermund Sønner fler,
synger Skræp nu aldrig mer
Holger Danskes Vise?
Danevirke og Danebod
er hellige danske Minder,
rødmer ikke af Skjoldmø-Blod
da længer de danske Kinder?
Tysken træder under Fod
Danevirke, Danebod,
hvor er Danemanden?
Bøgeskoven er kun til Baal,
naar Fuglen ej mer kan sjunge.
Fædreland uden Modersmaal
er Hjærte foruden Tunge;
det er Tysker Sangen prud:
„Danmarks Tunge rev jeg ud,
stumt er Danmarks Hjærte“.
Fædreland er et helligt Ord,
hvor Hjærtet endnu har Stemme,
gjør Vidunder i Syd og Nord,
hvor Manddom endnu har hjemme;
skal det spørges over Strand,
magtesløst er Fædreland
paa den danske Tunge?
Danevirke og Danebrog
de smelte i Munden sammen,
glemmes de over Tyskens Sprog,
begravet er Skjoldmø Stammen;
da har ingen Danemand
mer paa Jord et Fædreland,
da er Danmark øde!