62. Simeon
Mel. Kirken den er et gammelt Huus.
Mel. Kirken den er et gammelt Huus.
Simeon tog Guds lille Søn,
Vugged ham paa sine Arme,
Priste sin Gud med Takkebøn,
Sagde med inderlig Varme:
Øiet sig lukker nu i Fred,
Thi det har seet Din Herlighed,
Hedningers Lys og Din Frelse!
Oldingen derhos spaaed brat:
Denne i Templets Omgange
Er til en stor Oplysning sat,
Men og til Anstød for Mange;
Trods hendes dybe Hjertesaar,
Liflige er hans Moders Kaar,
Hjertegrund kommer for Dagen.
Oldinger saa i høie Nord
Prise nu Gud over Daaben,
For det gjenfødte Guddoms-Ord,
Paradis-Porten vidaaben;
Herren er med os og hans Aand,
Himmel og Jord i Fredens Baand
Synge Gudsbarnet til Ære!