48. Davids Seiers-Sang,Egen Melodi af J. P.E. Hartmann.Mellem Brødre kaldt den Lille,Og derhjemme yngst af Aar,Vandrede i Vang jeg stille,Vogtede min Faders Faar!Pønsende jeg gik og snitted’,Fingernem, med Lyst til Sang,Paa en Strænge-Leg jeg hitted’:Harpe sær med Orgel-Klang!Til min Herre i det HøieHvem mon haver det fortalt?Skjult er Intet for Hans Øie,Men Hans Øre mærker Alt!Engelen, som Han udsendte,Tog mig fra min Faders Faar,Salved’ mig til Stort at vente:Krone-Guld i Kongens Gaard!Var de smukke, var de høie,Brødrene til Pogen kræng,Naade fandt dog for Guds ØieKun den lille Hyrde-Dreng!Siden voved’ jeg at mødeJetten baade lang og bred,Han ved sine Guder dødeBanded’ mig i Helved’ ned!Sværdet af hans egen SkedeTrak jeg dog og fældte ham,Livet mistede den Lede,Israel afstrøg sin Skam!